Læredag om kirkens møde med LGBT+ personer
07/01/2026
Tilmeldingerne er begyndt at komme til læredagen, der holdes i Korskirken i Herlev lørdag d. 31. januar kl. 10.30-17.30 – ankomst og kaffe fra kl. 10.00.
Dagen starter med oplæg af Johannes Hansen og Jørgen Thaarup med efterfølgende samtale. De baptistiske synspunkter får vi efter frokost fra Kristian Bonde-Nielsen, Lars Midtgaard, Ole Lundegaard og Ulrick Dam, som er dem, der har taget imod opfordringen til at give oplæg.
Kom og vær med til en spændende og oplysende dag. Tilmelding – gerne snarest muligt af hensyn til planlægning og forplejning – til info@baptistkirken.dk. Sidste frist d. 18. januar. Deltagelse koster 150 kr. til dækning af forplejning. Der kan indbetales på MobilePay 90519 eller konto 3201 3201182417 mærket ’læredag’.

