Morten og Ole til Afrika
22/09/2021
Søndag 26. september tager Missionssekretær Morten Kofoed til Burundi og Rwanda. Med på turen er Ole Lundegaard fra Korskirken. Morten skal mødes med vores udsendte medarbejdere – Lis og Jep Emming, tilse projekter og have møder med vores partnere. Ole skal undervise på præsteskolen i Rubura samt besøge Korskirkens projekt blandt den udsatte batwa-gruppe i Musema-området.
Vejen hjem går over Rwanda hvor møder med AEBR, Baptistkirken i Rwanda, er på programmet. Både Burundi og Rwanda har været ramt af Corona. I Burundi er antallet af smittede stigende, mens de i Rwanda har haft nedlukninger, der har haft konsekvenser for befolkningens mulighed for at mødes og også for at tjene til livets ophold. Både Morten og Ole er tilbage i det danske i uge 41.