Når baptister gør en forskel
06/03/2024
”Det er inspirerende, opmuntrende – og lidt ydmygende – at være til møde i Baptist World Alliance, BWA”, fortæller BaptistKirkens repræsentant, Lone Møller-Hansen.
I en artikel på webmediet baptist.dk skriver hun om to mænd til mødet: John Beasy fra Australien, der har skabt et socialt arbejde i sin kirke, som ikke koster kirken noget, men rører tusindvis af mennesker hvert år, og Fernando Brandao fra Brasilien, hvis indsats for næsten 1000 flygtninge fra Afghanistan og Gaza er imponerende. Og de betaler alle udgifter selv – får ikke en øre fra staten.
Lone skriver i artiklen også lidt om det organisatoriske arbejde i BWA, som hun er en del af, og som opfordrer os alle til at fejre 2000-året for den kristne kirke.