28/06/2023

Hanna Kristensen døde 13. juni. Hun blev født i København 30.12.1935 og hendes familie tilhørte Kristuskirken på Nørrebro, hvor meget af hendes børne- og ungdomsliv også udfoldede sig. Hun blev gift med Gunnar, og sammen var de præstepar dels i Givskud og senere i mange år i Broholmkirken i Hvidovre. I en årrække var Gunnar generalsekretær i Baptistsamfundet, og i den periode repræsenterede Hanna ofte Baptistsamfundet internationalt (BWA og EBF) sammen med Gunnar.
Men Hanna var ikke først og fremmest præstekone, hun var først og fremmest Hanna – med sit eget arbejde og sit eget engagement. Hanna uddannede sig tidligt som socialrådgiver og arbejdede som sådan i mange år, i de fleste år inden for Kriminalforsorgen.
Hanna var en ildsjæl, der engagerede sig dybt, når mennesker blev udsat for uretfærdigheder. Hun var i mange år medlem af BWAs menneskerettighedskommission. I 1970’erne sad hun i Baptistsamfundets ledelse, missionskomiteen. I 1988 var hun initiativtager til oprettelsen af organet Burundikomiteen, der indsamlede viden om menneskerettighedssager i Burundi med det formål at påvirke politikere og beslutningstagere. Og det var ikke bare teori for Hanna! Hun og Gunnar har huset mange herboende flygtninge, der i kortere og længere tid trængte til et sted at være – og trængte til en ven! Derfor havde Hanna også et meget omfattende netværk af både danskere og herboende udlændinge, ikke mindst barundi.
Hanna blev for nogle år siden ramt af et slagtilfælde, som satte hendes helbred og førlighed tilbage – men ikke hendes engagement! Fra sin plads i sit hjem fulgte hun nøje med i alt det, der optog hende, og hun fortsatte med at gøre opmærksom på forhold vedr. menneskerettigheder, som hun mente, vi andre – inklusive landets politikere – ikke gjorde nok ved. I en artikel i bladet baptist.dk i 2009 skrev hun: ”Jeg græder i mit hjerte over den offentlige debat, hvor flygtninge og indvandrere på en demagogisk måde bliver gjort til syndebukke. Hvis vi ikke forholder os næstekærligt til vore medmennesker, til de udskældte og marginaliserede, bliver vi selv forrået…. Friheden bliver absurd og går tabt, når den ikke bliver brugt i mødet med medmennesket, når det er nødvendigt.” (Læs hele artiklen i denne pdf-fil med hele bladet.)
Hun efterlader sig sine tre børn, Tordis, Ragnhild og Asbjørn og deres familier. Hanna blev bisat fra Korskirken i Herlev d. 20. juni. Æret være Hanna Kristensens minde iblandt os.
Ole Lundegaard