Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Noget om den kristne tro

I år vil der på sommerstævnet være et tilbud specielt rettet mod nye kristne. Det er også for den, der bare er nysgerrig på troen. Alle kan dog deltage i “Noget om den kristne tro”, som er et spændende introkursus, der kommer rundt om kristendommens grundlag.
Kurset løber over fem samlinger fra mandag til fredag kl. 13.30 og vil med udgangspunkt i den velkendte bøn ”Fadervor”, præsentere kernen i den kristne tro. Det er ikke et krav, at man deltager hver eftermiddag.
Kurset er udarbejdet i samarbejde med alle kirkerne i Danmark og sætter fokus på det centrale i den kristne tro. Der vil være oplæg og gode muligheder for samtale. Fem forskellige præster underviser på kurset.
Der er flere kirker, der benytter dette materiale som en slags intro til den kristne tro. Hvis du overvejer det, er du også velkommen til at kigge forbi.