Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny chin-menighed

12/07/2017

Chin Emmanuel Church, CEC, fra Frederikshavn er af ledelsen indstillet til at blive optaget i BaptistKirken på Landskonferencen i næste uge i Lindenborg. Menigheden består af migranter fra Chin-provinsen i Burma/Myanmar.
Menigheden tæller 32 voksne over 18 år og 24 børn og unge. De mødes i baptistkirken i Frederikshavn. Netop Frederikshavn Baptistmenighed har også sagt ja til at være kontaktmenighed for den nye menighed.
Medlemmerne er tidligere medlemmer af Nordjylland Chin Church, NCC, i Sæby.
”Vi kender BaptistKirken fra vores tid i NCC. Vi er baptister og vil gerne være en del af dette fællesskab,” sagde Aung Hlaing That Dai, sekretær i CECs menighedsråd, da BaptistKirkens ledelse var på besøg i juni måned i forbindelse med optagelsen.
NCC, som har købt Sæby Baptistkirke og gjort den til deres egen, billiger naboskabet og at CEC optages i BaptistKirken.
Inden otte medlemmer fra CEC kommer til Lindenborg for at blive optaget, vil de holde dåbsgudstjeneste. Foreløbig har en meldt sig til dåb, men hele denne uge er der møder med Rev. Dr. Van Ram Oke fra Myanmar, så måske flere vil vælge at blive døbt på søndag.