Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyansættelser i Odense

05/07/2017

Torsten Wendel-Hansen fra Baptistkirken i Odense skriver:
“Efter at vi nu i lidt mere end et år har været uden lønnet ungdomsmedarbejder i menigheden, var det glædeligt, at vi som menighed ved et ekstraordinært forhandlingsmøde i juni vedtog at ansætte to unge, nygifte mennesker fra 15. august. Det er Marie Louise og David Wendel Jokszies, som begge er 22 år. David har sin kirkelige baggrund i Pinsekirken i Haderslev, mens Marie Louise er kommet i baptistmiljøet i Københavnsområdet de seneste syv år. De har begge netop afsluttet et to-årigt forløb på Mariager Højskole. Til september starter David på en uddannelse som ingeniør og Marie Louise et studium som sygeplejerske. De er samlet ansat til at dække en ansættelse på 20 timer. Begge vil deltage i sommerstævnet på Lindenborg, hvor der bliver mulighed for at hilse på dem.”