Nyt fra Baptistkirken i Odense
02/07/2025
”Baptistkirken i Odense har valgt at ansætte Sambuh Langle som præst fra medio august 2025. Vi glæder os meget til samarbejdet med ham.
Henrik Krak Søndergaard har fået et nyt job andetsteds i en deltidsansættelse. Hans ansættelse ændres derfor pr. 1. august 2025 efter eget ønske til en stilling på 25% med tjenestested i Vejle Baptistkirke, som er et menighedsplantningsprojekt under Baptistkirken i Odense. Ansættelsen er stadig i Odense, men med tjenestested i Vejle.
Ansættelsen af Sambuh Langle har været planlagt igennem nogen tid og sker uafhængigt af Henrik Krak Søndergaards ønske om ændring af stillingsandel og tjenestested. Ligeledes har Henriks ønske om ikke længere at have tjeneste i Odense været drøftet nogen tid og har intet med Sambuh Langles ansættelse at gøre.”