Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyt projekt i Burundi

11/06/2025

Der var gode nyheder i indbakken i sidste uge, hvor BaptistKirken sammen med vores partner Dutabarane i Burundi fik bevilliget et nyt landbrugsprojekt. Projektet afvikles i to kommuner i det nordlige Burundi tæt på Rubura og uddanner og støtter mere end 30.000 personer i området.
Projektet bygger videre på tidligere erfaringer og arbejder for at styrke landbefolkningens levevilkår gennem bedre landbrug, adgang til finansiering og viden om sundhed og ernæring.  Et vigtigt element er også de lokale Light Mothers og omsorgsgrupper – frivillige kvinder, der spiller en central rolle i at formidle viden om ernæring, familieplanlægning og sundhed til andre mødre og familier i deres landsbyer. De leder blandt andet madlavningsdemonstrationer og samtaler om børns trivsel og kvinders sundhed.
Projektet arbejder også på at give landmændene en stærkere stemme i mødet med lokale myndigheder og beslutningstagere. Gennem træning og organiseret fortalervirksomhed ønsker vi at skabe varige forbedringer – både på marken og i samfundet.
Projektet er støttet med ca. 1,3 mio. kroner fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.