Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyt projekt til Burundi

24/06/2026

Der er flere gode projektnyheder, for Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde har nemlig også bevilliget Baptistkirken i Danmark og vores partner Union of Baptist Churches in Burundi (UEBB) 1,4 millioner kr. til et nyt projekt i Burundi. Projektet, der hedder Dukore 3, er også et fødevaresikkerhedsprojekt, som kombinerer landbrugsaktiviteter og ernæring blandt udsatte familier i landdistrikter tæt på Musema. Det sker gennem landbrugsgrupper, opsparings- og lånegrupper samt lokal organisering, hvor deltagerne styrkes i samarbejdet med lokale myndigheder.
“Periodevis mangel på mad er endnu mere udtalt i Burundi, hvor mange familier dagligt kæmper for at få nok og nærende mad på bordet,” fortæller missionssekretær Morten Kofoed. “Så vi glæder os over, at vi kan fortsætte arbejdet sammen med vores burundiske partner. Projektet bygger videre på gode erfaringer med at kombinere bæredygtigt landbrug, opsparing og lokal organisering, så familierne både får bedre høst, stærkere fællesskaber og større modstandskraft.” Dukore 3, der løber i to og et halvt år, skal dermed ikke kun hjælpe familier her og nu, men også styrke deres muligheder for selv at skabe mere stabile livsvilkår på længere sigt.