Omfattende ledelsesmøde
01/05/2019
Ledelsen for BaptistKirken holder to dages møde i Tølløse den kommende weekend. Det bliver møde på møde, for fredag mødes ledelsen med Teologisk Forum, lørdag mødes de to ledelser for BaptistKirken og Missionsforbundet fra morgenstunden og lørdag over middag kommer International Missions-udvalg. Møderne finder sted på Baptisternes Skoler i Tølløse, og samtidig er der førerstævne på skolerne, som Lotte Holm Boeriis så har mulighed for at deltage i på vegne af ledelsen.
På ledelsesmødet er et af hovedpunkterne at gøre forberedelserne til Fælleserklæringen 2019-24 færdig og sammen med Missionsforbundets ledelse er det færdiggørelse af en samarbejdsaftale.