Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Præst/kulturmedarbejder søges

16/11/2022

”Baptistkirken i Brande søger præst/kulturmedarbejder med sans for innovation og udvikling.
Du er: Kirkeligt engageret og teologisk velfunderet, inspirator og igangsætter indenfor mission og diakoni, forkynder og god til at formidle, favnende i sjælesorg og omsorg for alle aldre.
I menigheden er mange børn og unge (3-15 år). Læs mere om menigheden i baptist.dk: Brændende kærlighed i Brande.
Vi har en smuk kirke (synes vi selv), som er praktisk til mangeartede aktiviteter, også de musikalske. Men vi mangler en ildsjæl, der i fællesskabet kan skabe mere liv og mening for mennesker i menigheden og lokalområdet.
Dine opgaver vil være at have ansvar for planlægning og gennemførelse af to månedlige søndagsanledninger. Du vil være med til at styre en proces for menighedens fremtid i et tæt samarbejde med menighedens medlemmer. I menigheden er der mange frivillige og arbejdsomme voksne. Du kan inspirere mindre arbejdsgrupper i samarbejdet om opgaverne.
Vi kan tilbyde en deltidsstilling på ca. 20 timer ugentlig, men hjælper gerne med at finde supplerende ansættelse. Flere yderligere oplysninger kontakt menighedsrådsformand Jørgen Johansen, 4035 8042 eller bunyan.johansen@gmail.com. Ansøgning inkl. CV samt relevant dokumentation sendes til Jørgen Johansen senest den 5. januar 2023. Ansættelsessamtaler efter nærmere aftale.”