Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Retssag mod dansk statsborger fortsætter i Rwanda

14/06/2023

Wenceslas Twagirayezu, dansk statsborger og medlem af Korskirken i Herlev, er tiltalt for medvirken til folkemordet i 1994 i Rwanda. I maj måned er det seks år siden Wenceslas blev udleveret til retsforfølgelse i Rwanda. DR TV har i foråret 2023 dækket sagen i to omgange i magasinet ”Horisont”. Udsendelserne forholdt sig kritisk til grundlaget for udleveringen og muligheden for en retfærdig rettergang i Rwanda. Webmediet baptist.dk har fulgt op på sagen og talt med Rasmus Hylleberg, der også medvirkede i ”Horisont”-udsendelserne. Rasmus fortæller bl.a. at retsvæsenet i Rwanda nu har fået oversat dansk politis afhøringsrapporter og at en kvittering fra Congo kan blive et centralt bevis for Wenceslas’ forsvar. Næste retsmøde er fastsat til den 29. juni 2023.
Læs artiklen på webmediet baptist.dk (her kan du også lytte til artiklen og finde links til andre artikler om sagen).