Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Samarbejdsmøde

I september 2018 blev der afholdt en temadag med emnet Børn og unges trosoplæring. På denne dag blev det aftalt, at der skulle fortsætte en drøftelse mellem ledelserne i Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, spejderkorpset og BaptistKirken med den hensigt at sætte et særligt fokus i vores kirkesamfund på dette emne. Det skete ved et møde lørdag 23. marts.
Drøftelsen tog udgangspunkt i et oplæg fra BaptistKirkens ledelse, og det blev besluttet at nedsætte en mindre gruppe af 2-3 fra hver organisation, som vil udarbejde en strategi for, hvordan der bliver et forøget fokus på arbejdet med børn og unge i BaptistKirkens menigheder.