Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Sommerhøjskolen 2023

28/06/2023

Sommeren er over os, og vi har i lang tid været beriget med et, for de fleste af os, skønt sommervejr med masser af sol og varme. Sol og varme på den ene eller anden måde vil der også være, når dørene på lørdag 1. juli slås op til årets Sommerhøjskole i Rebild.
Forberedelserne er næsten tilendebragt, og alt vil være klart, når både tidligere og nye deltagere ankommer til en uge med masser af gode oplevelser, og hvor deltagerne vil opleve fællesskab, udfordringer til krop og sjæl, god mad, trosfællesskab, sang og musik.
Der er fuldt hus, dvs. 50 deltagere og derforuden en engageret medarbejderstab, som vil være med til at give alle deltagerne en dejlig uge med masser af godt indhold.
Der er besøgsdage søndag og mandag. Vil man gerne opleve foredragene og spise med de dage, kan man tilmelde sig hos Birgit Hebbelstrup på 2168 7416. Pris og betaling aftales samtidig. Desværre er foredraget med Thure Lindhardt fuldtegnet.