Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

28/09/2022

Regeringen fremlagde sidst i august et forslag til en udlændinge- og retspolitisk reformpakke, som bl.a. indeholdt forslag om markant længere straffe. Statsministeren lagde ikke skjul på, at det nye initiativ primært retter sig mod kriminelle med udenlandsk baggrund, da de menes at være overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det Kriminalpræventive Råd var hurtigt ude og sige, at de bakker op om regeringens mål om et tryggere samfund, men at længere fængselsstraffe er den forkerte vej at gå. Rådet pointerer, at når det gælder alvorlig personfarlig kriminalitet, viser omfattende forskning, at længere fængselsstraffe ikke virker forebyggende, men derimod indsatser i og udenfor fængslerne.

Generalsekretær Torben Andersen fortæller om baggrunden for at være medunderskriver på et indlæg, som blev bragt i Jyllands-Posten den 22. september 2022. baptist.dk bringer i dag indlægget, som handler om, at strengere straf ikke er det samme som mere retfærdighed.