Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Til møde med kirkeministeren

31/05/2017

Over 50 trossamfund deltog, da kirkeminister Mette Bock mandag inviterede til møde om den nye Trossamfundslov. Sagen handler om lovgivning for alle trossamfund udenfor Folkekirken.
Bent Hylleberg deltog på BaptistKirkens vegne i mødet. Han fortæller, at kirkeministeren forud for alt ønsker at værne religionsfriheden. Derfor forventer hun også, at der vil være politisk flertal for at droppe det kritiserede forslag om demokrati som organisationsform i alle trossamfund. Et krav herom vil koste bl.a. Den Katolske Kirke sin anerkendelse.
De politiske forhandlinger omkring den kommende lov går i gang i begyndelsen af juni. Trossamfundenes høringssvar vil indgå i forhandlingerne. Mette Bock forventer, at loven fremsættes i Folketinget kort efter åbningstalen først i oktober.