Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Travl søndag

Travl søndag

15/05/2019

Ledelsen, i form af Lotte Holm Boeriis, Kio Awi Van Khawng og Lone Møller-Hansen var på rundtur i det vestjyske søndag, suppleret af Torsten Wendel-Hansen, formand for Integrations Udvalget i Esbjerg sidst på eftermiddagen.
Den første destination var Chin-menigheden i Skjern. Her deltog de tre fra ledelsen i en livlig Mors Dags gudstjeneste. Alle mødre (35), der var til gudstjeneste kom op foran og modtog en gave (en glasvase) og en rose. Hvide roser til dem, der havde mistet deres mor og røde roser til dem, der stadig havde deres mor. Det var rørende.
Lone Møller-Hansen prædikede og gav en hilsen fra BaptistKirken, fortalte bl.a. om den kommende Fælleserklæring.
Så gik turen til Esbjerg, hvor der først var gudstjeneste med Chin Baptist Church, Esbjerg i Kvaglund folkekirke. Også her var der uddeling af røde og hvide roser, men Lotte og Lone havde fået deres. Også her prædikede generalsekretæren. Bagefter var der møde med ledelsen fra CBC, Esbjerg, efterfulgt af et møde med ledelsen i Chin Christian Association, Danmark, CCA-DK. De er inde i dybe overvejelser over fremtiden, og ville gerne drøfte mulighederne for et tættere samarbejde med BaptistKirken.
”Vi oplever et tæt fællesskab med chin-menighederne og er glade for deres frimodighed og taknemmelighed,” siger Lone Møller-Hansen. Der er i alt syv chin-menigheder, der er medlemmer i BaptistKirken og den ottende optages til sommer, nemlig Matu Baptist Church i Svendborg.