Kære menigheder
Vil du spare penge?
Så er det sidste chance i dag for at tilmelde sig til Synoden til den lave pris. Det bliver nogle spændende dage i fællesskabet for BaptistKirken, hvor vi skal tale sammen, lytte til hinanden og inspireres og sammen sætte retningen for de kommende år. Programmet starter fredag aften med et inspirerende aftenmøde, hvor Bodil Højbak Møller prædiker og Lea Kjeldgaard leder os igennem mødet og slutter med en festlig udsendelsesgudstjeneste mandag formiddag, hvor generalsekretær i EBF, Alan Donaldson, prædiker og BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard sender os ud.
Vi håber, I har mulighed for at deltage i hele synoden, men ellers er det muligt at købe dagsbilletter.
Se mere i folderen og på hjemmesiden. Her er link direkte til tilmeldingen.
Bestilling af dåbskort
Årets dåbskort bliver i år uddelt til Synode2025, og I bedes senest 15. maj skrive til info@baptistkirken.dk, hvis I skal have et andet antal kort end sidste år. Husk at skrive om dåbskortene (A5) skal være med eller uden tekst og om I også skal have blomsterkort (A6).
Migrantlederdag
Mere end 50 personer fra chin-menighederne samles d. 17. maj til lederdag, hvor de skal tale om Genstart2025 og værdier for BaptistKirken. Der er kommunikeret direkte med menighederne, men hvis der er chinfolk i danske menigheder, som gerne vil deltage, er sidste tilmeldingsfrist i dag. Vores integrationsmedarbejder, Chin Chin, har oversat Værdier for BaptistKirken, De otte teser og programmet for lederdagen til chin.
Læs også dagens nyhedsbrev.
Mange hilsner
Gitte Elleby