Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 6. november 2024

Om placering af sommerstævnet '25, referat fra LK1, rabat på MobilePay-gebyr og lidt om Himmelske Dage.

Kære menigheder

Sommerstævnet 2025

De fire organisationer bag sommerstævnet, Baptistkirken i Danmark, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, Evangelisk Frikirke Danmark og Evangelisk Frikirkes Børn og Unge, har besluttet, at sommerstævnet 2025 afholdes i Mariager i uge 30, 2025.

Referat fra LK1

Referatet fra Landskonference 1, der blev afholdt i Mariager d. 22. juli udsendes hermed. Det kan også findes på BaptistKirkens hjemmeside her.

Rabat på MobilePay-gebyret

ISOBRO og Vipps (som ejer MobilePay) har forhandlet sig frem til en rabat på MobilePays gebyr for alle ISOBROs medlemmer og disses lokalforeninger.
Det betyder, at både Baptistkirken i Danmark og alle menighederne er omfattet af aftalen, som indebærer, at transaktionsgebyret nedsættes fra de nuværende 0,99% til 0,79%. Sekretariatet udleverer en liste over menighederne med CVR-numre til ISOBRO, som videregiver den til Vipps. Menighederne skal derfor ikke gøre noget for at få rabatten. Den nye gebyrsats træder i kraft, lige så snart Vipps får registreret menighederne.

Himmelske Dage (Danske Kirkedage)

Forberedelserne til Himmelske Dage i Silkeborg 29. maj til 1. juni 2025 skrider godt frem, og der er lagt op til et spændende og indholdsmættet ’Kirkernes Folkemøde’.
Læs meget mere på www.himmelskedage.dk, hvor programmet opdateres løbende, når aftaler falder på plads. Her er et par punkter:
”Sognetur” til Himmelske Dage – som også kan kaldes ”menighedstur”. Tanken er, at grupper i en eller flere menigheder sammen tager en dag til Himmelske Dage. Tag kontakt til Himmelske Dage, som kan bistå med nogle praktiske forhold (se hjemmesiden).
Salme til Himmelske Dage – 5. oktober blev en nyskrevet salme til Himmelske Dage præsenteret. Salmen kan ses her og er også vedhæftet. Salmen må meget gerne bruges – den ikke svær at lære. Så tag den endelig med på passende tidspunkter i programmet i menighederne.

 

Læs også dagens nyhedsbrev med meget mere information – læs bl.a. hvordan de har brugt ’Spor at gå’-materialet i Brovst, om en artikel om Matu Baptist Church i Svendborg – og info om flere spændende møder/seminarer.

Mange hilsner
Gitte Elleby


Downloads

Downloads