Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Valg til BaptistKirkens ledelse

19/06/2019

På Landskonference 2 i Vejle i november 2018 vedtog vi første gang, at BaptistKirkens ledelse udvides fra fem til syv medlemmer.
Udvidelsen skal vedtages anden gang ved Landskonference 1 på Lindenborg 22. juli for at få gyldighed.
Ved udløb af fristen for opstilling af kandidater var Per Beck opstillet til formandsvalget og Torben Andersen og Lotte Holm Boeriis opstillet til ledelsen. Der mangler altså stadig opstilling af mindst to kandidater, hvis udvidelsen skal realiseres.
I henhold til forretningsordenen kan der undtagelsesvis opstilles kandidater frem til valget på LK1. Vi håber, det vil være muligt, at der fra menighederne opstilles yderligere kandidater til ledelsesvalget, og beder om, at navne sendes til Sekretariatet på info@baptistkirken.dk senest tirsdag 16. juli, så forslag kan udsendes til menighederne 17. juli.
Dagsorden til landskonferencen er udsendt i dagens menighedsforsendelse, der kan findes her.