Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

WildCard på sommerstævnet 2020

26/02/2020

Formand for BaptistKirkens integrationsudvalg Torsten Wendel-Hansen skriver:
”Vi er meget glade for, at der også i år vil blive en WildCard-ordning takket være beløb modtaget på sidste års stævne fra både sponsorløb og en god kollekt.
Vi står dog med samme problem som sidste år, idet vi mangler 5-7 stk. 4-personers campingvogne med fortelte. Vognene skal gerne leveres og afhentes på sommerstævnets campingplads, da vi ikke har mulighed for selv at hente dem.
Vi kan give et vederlag for udlånet – efter nærmere aftale. Kontakt mig på 2281 2113 eller t.w-h@live.dk.
Du må meget gerne give denne meddelelse videre til venner og bekendte, som har en campingvogn, de måske ikke bruger i uge 30, da ordningen er meget afhængig af, at vi kan få løst denne udfordring.
I Integrationsudvalget har vi også gennem et stykke tid arbejdet med opgaven og vil gennem artikel i Dansk Camping Unions blad se, om der er nogle der vil låne os en vogn, som de ikke selv skal bruge i uge 30. Vi arbejder også på andre muligheder i øjeblikket, for vi ønsker så meget, at det skal lykkes.
I år får vi samtidig hjælp af en person, som har erfaring med campinglivet, så vi kan løse de problemer, der opstår hen ad vejen.
Og endelig om selve WildCard-ordningen:
Alle med en stram økonomi, og for hvem det uden tilskud ikke er muligt at komme på sommerstævnet, kan søge.
Du søger ved at udfylde et ansøgningsskema, som kan downloades direkte fra sommerstævnets hjemmeside, når tilmeldingen starter.
Er der ting, du er i tvivl om, kan du kontakte mig på 2281 2113 eller t.w-h@live.dk.”