Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Regionale møder fra i aften

Onsdag aften 26. februar starter ledelsen i BaptistKirken på deres turné rundt i landet til i alt fem regionale møder. Det første møde er i Hjørring, hvor der er i alt 47 tilmeldte fra ni menigheder til spisning kl. 18.30. I morgen, torsdag, er der møde i Vaarst, og her er der 38 tilmeldte fra fem menigheder – plus spejderne, der også gerne vil være med til at præge samtalen. Temaet for samtalerne er især Fælleserklæringens første målsætning – at sætte fokus på Mission i Danmark. Det handler bl.a. om, hvordan vi giver troen videre til børn og unge – og her vil spejderne gerne være med til at pege på den værdi, der netop ligger i spejderarbejdet og sammenhængen med menighedernes mission.
De næste møder finde sted 4. marts i Brande og 5. marts i Ringe på Fyn. Turnéen slutter af i Herlev 9. marts. Der er tilmelding til spisning til info@baptistkirken.dk en uge før mødet afholdes.