YEGO i Rwanda
10/04/2024
For godt tre måneder siden blev YEGO’s projekt ”Abana B’imana” godkendt af DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd. Projektet sigter mod at forbedre livet for forældreløse børn i Rwanda gennem workshops og støtte fra frivillige. Julie Mikkelsen, Karoline Johansen Bundgaard og Mie Nordlund Kragh er rejst fire måneder til Rwanda, hvor de blandt andet skal besøge børnene i deres lokale rammer, når de skal rundt på feltture. ”Vi skal undervise i forskellige grundlæggende livsfærdigheder samt lege en masse lege med børnene. For os tre er dette eventyr en mulighed for at udfordre os selv, gøre en positiv forskel og opleve en ny kultur. Efter at have brugt de første uger på at lære lokalsamfundet at kende og forberede workshops ser vi frem til at dykke dybere ind i projektet og møde børnene i deres ’Groups of Hope’ rundt om i landet,” fortæller de tre.