Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

BaptistKirkens ledelse skriver til Jeppe Kofod

03/03/2021

Bekymring over det, der sker i Myanmar/Burma, har fået BaptistKirkens ledelse til at skrive til udenrigsminister Jeppe Kofod. Siden militæret fængslede den demokratisk valgte regering i Myanmar, har burmesere verden over protesteret. Således også mange medlemmer i Baptistkirken i Danmark.
Ikke mindst optrapning af volden i den forgangne weekend er bekymrende, og ved et møde i dag, onsdag formiddag, har ledelsen underskrevet og sendt henvendelsen til Jeppe Kofod, og de skriver bl.a.
”I Danmark er vi i de sidste blevet 15 år blevet velsignet med omkring 1.000 medlemmer med baggrund fra Myanmar. Der er tale om udsatte grupper (oprindelige folk) fra især Chin Staten, men også Kachin og Karen Staterne har vi medlemmer fra. De har stadig tæt kontakt med deres familier i Myanmar og det er forfærdelige beretninger, de kan fortælle. Fx er sundhedsvæsenet ikke fungerende og de frygter tvangsarbejde for regeringen. (…)
Vi håber derfor, at den danske regering vil gøre sit yderste for at påvirke det illegitime styre i Myanmar i de fora, hvor I har mulighed for det, så de demokratiske strømninger, som landet de seneste år har oplevet, kan komme tilbage på sporet.”
Baptisternes Verdens Alliance, BWA, opfordrer alle baptister verden over til at protestere mod forholdene i Myanmar. Således har de tre mulige aktioner. Dels har de forfattet et brev, som det er nemt at gøre til dit eget. Det kan så sendes til f.eks. Myanmars ambassade i London, email: memblondon@aol.com eller Berlin: info@botschaft-myanmar.de.
Her er et link til BWAs hjemmeside, hvor brevet ligger – og hvor der også er opfordring til at bære et rødt bånd og tage et billede og sende til BWA som tegn på sympati. Og skrive bønner – eller bede bønner for Myanmar.