BASIS – Teologisk Grunduddannelse
05/09/2018
Som omtalt på landskonferencen tilbyder BaptistKirken i samarbejde med Aarhus Baptistmenighed og Lasse Åbom et uddannelsesforløb for prædikanter, gudstjenesteledere og andre interesserede uden teologisk uddannelse.
Kurset er et forløb over to år med seks mødedage hvert år. Studiematerialet vil være på dansk. Kursusafgiften er kr. 1500 pr. år. Vi beder menighederne overveje at støtte evt. deltagere økonomisk, hvis der er behov for dette. Tilmeldingsfristen er 15. november, med kursusstart i januar 2019.
Kurset er som udgangspunkt placeret i Aarhus, men hvis deltagerne kommer fra bestemte landsdele f.eks, Nordjylland eller Sjælland vil vi undersøge mulighederne for alternative kursusadresser. Skulle antallet af tilmeldte blive stort, vil vi ligeledes undersøge muligheden for to geografiske kursussteder.
Det er glædeligt at konstatere, at der allerede er interesse for at deltage, men ingen skal holde sig tilbage – der er ledige pladser.
Kursusprogram kan ses her eller rekvireres ved henvendelse til BaptistKirkens Sekretariat på info@baptistkirken.dk. Yderligere oplysninger fås hos Lasse Åbom på 2290 5628 eller lasse@immanuelaros.dk.