Bed om vejledning og inspiration til BaptistKirkens ledelse
12/03/2025
Fredag og lørdag mødes ledelsen for, på baggrund af de sidste to års Genstart2025-arbejde samt input fra menighederne på de to lederdage og skriftlige tilbagemeldinger, at udarbejde sit udkast til værdigrundlaget for BaptistKirken. Bed for ledelsen om Helligåndens nærvær og vejledning, så værdierne må samle os og hjælpe os til at vandre ad den vej, som Gud kalder vores fællesskab til. Udkastet til værdier sendes ud ultimo marts. Udover arbejdet med de fælles værdier, vil ledelsen også afholde ordinært ledelsesmøde.