Besøg fra Burundi
04/04/2018
Onsdag aften 4. april, lander Julien Nsengiyumva fra Burundi i København. Julien skal lørdag 7. april deltage i temadagen i Aarhus, hvor der er international mission på programmet. Her vil Julien fortælle om, hvordan det går i Baptistkirken i Burundi (UEBB) og særligt lægge vægt på børneprojektet, som han er leder af. Julien har tidligere været formand for UEBB og har i øvrigt besøgt Danmark tre gange tidligere. Julien prædiker ved gudstjeneste i FIBC i Kristuskirken søndag 8. april. Inden Julien drager tilbage til Burundi 12. april, skal han også deltage i udvalget for international missions møde 11. april.