Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Besøg fra Burundi

28/08/2019

Søndag landede formanden for de burundiske baptister (UEBB) Jean Jacques Masabo. Jean Jacques skal deltage på et internationalt kursus på Diakohøjskolen i Aarhus. Kurset varer tre måneder og Jean Jacques drager således tilbage i slutningen af november. Allerede på ankomstdagen deltog Jean Jacques i gudstjenestefejring i International Baptistkirke på Amager, der primært består af folk med burundisk baggrund. Diakonhøjskolen har et ret intensivt program, der også vægter det sociale samt fælles weekendarrangementer højt, så der er kun begrænset mulighed for at få besøg af Jean Jacques. Der vil dog blive mulighed for at møde ham på Landskonference 2, ligesom arrangementer i Korskirken i Herlev (2. oktober) og Baptistkirken i Roskilde allerede er planlagt til slutningen af september. International missionssekretær Morten Kofoed kan kontaktes, hvis der er nogle ude i landet, der alligevel vil høre, om der er mulighed for et besøg.