Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Besøg i Burundi

07/02/2024

BaptistKirkens udsendte medarbejder, Lise Emming, skriver: ”Lørdag ankom Mette Hansen og datteren Maria til Burundi, hvor de skal være sammen med mig indtil på fredag. Vi har haft travlt, siden vi ankom her til Rubura søndag eftermiddag.
Fire kilometer fra Rubura ligger Rorero, hvor der bor 46 batwa-familier på et lille område, som slet ikke kan brødføde dem. Tanken er, at også disse familier skal hjælpes med bedre dyrkningsmetoder, køb af mere jord, bedre huse osv. Vi besøgte dem mandag sammen med Peter Niyonkuru, som er den bærende drivkraft i vores arbejde med batwa-folket. Vejen dertil var lille og snoet, og foregik de sidste 10 minutter til fods ned ad stejle ’gedestier’, hvor man skulle holde tungen lige i munden for ikke at glide! Vi havde medbragt en hakke og et kilo ris til hver familie, og det blev modtaget med stor glæde. De bor i små huse, hvor både seng, bålsted og husdyr er samlet i et lille rum. På vej op ad igen blev vi indhentet af det vildeste tordenvejr og måtte drivvåde søge ly i en nærliggende pinsekirke. Vores lokalkendte chauffør fik os og bil sikkert hjem ad de smalle glatte veje, for her følte jeg ikke, at mine glatføre-evner rakte!
Maria er ’bidt af en gal håndbold’, og vi var derfor inviteret ned og se sekundærskoleeleverne spille træningskamp mandag. Tirsdag var vi til venskabskamp mellem hold fra Rubura og den katolske skole i Jene tæt på. Maria spillede med på Ruburas pigehold til stor fornøjelse for de mange fremmødte. ’Vi’ vandt desværre ikke, men sjovt var det. Mette og Maria havde håndbolde med, så de fire hold fik hver en ny bold og de vindende hold også en lille pengegave.
Fredag flyver vi hver især videre – gæsterne hjem til Danmark og jeg til Rwanda, hvor programmet byder på blandt andet YSM – projektet med unge mødre i Butare, men også familiebesøg, da min mor Hanne og søster Naja allerede i dag onsdag ankommer til Rwanda.”
Læs mere om Lises hverdag i hendes seneste nyhedsbrev.