Besøg i Myanmar
04/12/2019
8. december drager missionssekretær Morten Kofoed til Myanmar sammen med Kio Awi, fra BaptistKirkens ledelse. I Myanmar mødes de med ledelsen i Myanmar Baptist Convention, MBC, der i øvrigt lige har valgt ny formand. Det er Dennis Thawng, der besøgte Danmark til sommerstævnet i 2015. Under mødet med MBC deltager også Moses Peng, generalsekretær i Chin Christian Association i Danmark og præst i Chin Baptist Church, Esbjerg, som er i Myanmar i anden anledning. Efter mødet med MBCs ledelse går turen til Kachin Staten, hvor det uddannelsesprojekt, som BaptistKirken støtter i en række lejre for internt fordrevne, skal tilses. Derefter går turen til Chin Staten for at drøfte tættere samarbejde direkte med Chin Baptist Convention, inden turen går hjemover igen. Morten er tilbage på kontoret 18. december.