Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Børnemedarbejder på ½ tid

19/04/2017

Korskirken i Herlev søger en medarbejder, der kan styrke menighedens eksisterende børnearbejde ved at fungere som inspirator for og medarbejder sammen med de frivillige medarbejdere. Det skal være en initiativrig person, der kan være med til at skabe et glad børnemiljø omkring kirken, og som har musikalske færdigheder og regelmæssigt kan medvirke ved gudstjenester sammen med børnene enten som del i de almindelige gudstjenester, eller ved særlige børne- og familiegudstjeneste.
Medarbejderen må have uddannelse med relevans for børnearbejde, fx pædagog, lærer, musiklærer, eller en person med uddannelse fra 3K, have erfaring med kirkeligt arbejde og være samarbejdsvillig og fleksibel.
Stillingen er på 18 ½ time pr. uge og der aflønnes efter BaptistKirkens lønskala. Ansættelse pr. 1/9 2017.
Ansøgning skal være menighedsrådet i hænde 15/5 2017. Ansættelsessamtaler inden 1/6.
Henvendelse til menighedsrådets formand, Ann-Britt Klarholt på ann-britt@klarholt.dk.