Chin-præst ansat i Baptistkirken Bornholm
01/07/2020
Baptistkirken Bornholm har ansat Sambuh Langle som medpræst. 29-årige Sambuh har gennemført 3K-uddannelsen på Diakonhøjskolen i Aarhus og har været ansat med kommunal støtte i et halvt år. Med en meget stor majoritet valgte menigheden at ansætte ham frem til næste sommer. Han har to primære opgaver. Den ene er som leder og koordinator af den genopståede børnekirke, der har godt 20 børn og i alt 16 ledere. Den anden er integration og pastoral hjælp til den del af menigheden, der kommer fra Chin-regionen i Burma ligesom han selv.
”Vi har også et ansvar for at fostre næste generation af præster, og det vil vi gerne løfte ved at give Sambuh en plads og den erfaring, han får i følgeskab med vores præst, Lone Møller-Hansen,” siger menighedsrådets formand Lillian Andersen.
Læs et tidligere portræt af Sambuh Langle her.