Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Christian Sofussen indsat i Vaarst

Christian Sofussen indsat i Vaarst

08/09/2021

Søndag d. 5. september 2021 var en festdag i Østhimmerlands Baptistmenighed.
”Vores nye præst Christian Sofussen blev officielt indsat i vores menighed. Vi har haft fornøjelsen af Christian siden 1. april, men nu kunne vi feste med fyldt kirke, fællessang og korsang, fortæller Sinne Christensen fra menigheden.
BaptistKirkens generalsekretær, Torben Andersen, forestod indsættelsen og Christian prædikede ud fra Lukasevangeliet kapitel 17, vers 5-19 om at have tillid til Jesu ord og være tjenere, så vi kan gå ud og være lys og salt i verden.
”Efter festgudstjenesten fortsatte vi med at spise sammen, og der var taler og gaver fra menighedens organisationer og nabomenigheder. Christian blev udstyret med flere bøger, kredsnavn til uniformen og en stol fra spejderne, et paradisæbletræ og et slumretæppe fra Kvindenetværket. Alt sammen krydret med muntre og tankevækkende taler.
En dejlig dag i kirken som lover godt for fremtiden og samarbejdet i vores menighed,” slutter Sinne.
Billedtekst: Menighedsrådsformand John Kristensen, Karoline Bundgaard fra ungdomsgruppen Refine og BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen bad for Christian Sofussen.