Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
En helt fantastisk dag i Korskirken

En helt fantastisk dag i Korskirken

08/09/2021

”En hel fantastisk dag er netop slut i Korskirken, hvor vi har fejret indsættelse af Bodil Højbak Møller som præst på fuld tid”, fortæller menighedsrådsformand Ann-Britt Klarholt, som fortsætter:
”Kirkerummet var fyldt af menighedsmedlemmer, venner og familie til Bodil, og repræsentanter fra nær og fjern i BaptistKirken. Mange var mødt op for at fejre dagen med Bodil og med os, og det er jeg dybt taknemmelig for.
I gudstjenesten var der både plads til børnene, med sang og børnetale om at møde verden med lukkede og åbne hænder, og vi holdt indsættelse med skriftsteder om at være leder samt bøn for Bodil i hendes arbejde. Vibeke Dalsgaard kom med en hilsen fra BaptistKirkens ledelse, og Bodil holdt en dejlig prædiken om helbredelsen af de 10 spedalske.
Efter fælles nadver, som vi endelig kunne gennemføre på næsten normal vis uden helt så mange Corona-forholdsregler, nød vi fælles samvær med en let tapasanretning til alle. Snakken gik omkring bordene, og dette var også med til at gøre dagen til noget særligt for Bodil og for vores menighed.”
Billedtekst: Spejderrepræsentant Amalie Holm Søegaard, menighedsrådsformand Ann-Britt Klarholt, BaptistKirkens næstformand Vibeke Dalsgaard, Korskirkens anden præst Ole Lundegaard, repræsentant for de sjællandske baptister Bent Hyllleberg og repræsentant for de københavnske baptister Pia Nielsen beder for Bodil Højbak Møller.