Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

En kold oktober-morgen for 180 år siden…

23/10/2019

På søndag 27. oktober er det 180 år siden, de første danske baptister blev døbt. Det skete en kold morgen, hvor de første modige 11 mænd og kvinder gik udenfor Københavns volde og blev døbt i al hemmelighed i Lersøen, som nu er en græsplæne i en park. Det var forbudt. De første ti år frem til vedtagelsen af Grundloven i 1849 og den deraf følgende religionsfrihed blev baptisterne og især deres ledere forfulgt og fængslet og børn blev tvangsdøbt med politiets hjælp.
Dåben 27. oktober blev starten på den første baptistmenighed i Skandinavien, som blev stiftet 30. oktober 1839. Den lille kreds kaldte sig ”Daabsmenigheden i Kjøbenhavn”.
Mange menigheder er siden opstået og nogle af dem lukket igen, især på landet. I 1953 var der flest baptister i Danmark, nemlig 7300. I dag tæller vi 54 menigheder med ca. 5100 medlemmer, heraf mange migranter. Der er nu 17 internationale eller migrant-menigheder, der er medlemmer af BaptistKirken, især burmesere, afrikanere, tamiler og vietnameserne har dannet egne menigheder.