Et vellykket sommerstævne
31/07/2019
Lone Møller-Hansen kommer rundt om årets stævne i Lindenborg i sin artikel ”Vellykket sommerstævne”. Blandt andet kan hun fortælle, at der var omtrent 2000 deltagere og besøgende – ikke mindst takket være gæstedagen tirsdag. Vejret artede sig, og der var den ene interessante taler efter den anden, som magtede at trække folk ind fra sommer og sol.
Holbæks café takkede af med bravour, selvom man her savnede ankermanden Finn Basnov, som døde i februar. Næste år skal der findes en ny konstellation omkring café-driften på stævnet.
Blandt de populære talere var generalsekretæren fra BWA, Elijah Brown (som ganske vist talte inden vejret blev rigtig godt), formiddagsunderviseren Mikael Tellbe fra Sverige, Per-Arne Dahl fra Norge, Dina Al-Erhayem og Mikael Jarnvig – fra Danmark, plus flere andre. Læs artiklerne på baptist.dk – der kommer flere de kommende dage.