Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Familien Vagner til Burundi

Familien Vagner til Burundi

04/01/2017

Familien Vagner drog tidligt onsdag morgen d. 4. januar 2017 til Burundi for at tjene i Rubura i godt to en halv måned. Foruden familie var også BaptistKirkens formand Bent Hylleberg mødt op for at ønske god tur.
”Vi ved, at der er behov for solid teologisk undervisning i Burundi”, siger Bent Hylleberg og fortsætter: ”Det kan Jakob levere. Vi beder for, at de må blive beskyttet og bevaret i deres tjeneste som familie, og at de må være til velsignelse for kirken i Burundi.”
Jakob skal undervise de studerende på præsteskolen sammen med skolens øvrige lærerstab, og Hanna skal assistere på sundhedscentret, der ligger i den lille by. Familien består også af de tre børn Lea (12), Maria (9) og Rebekka (5). Børnene kommer ikke helt til at undvære skolegang, da familien også medbringer Camilla Kousholt Jakobsen, som skal undervise de skolepligtige af børnene. Familien vender hjem igen 13. marts. Husk familien i jeres forbøn.