Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Fangekoret i Baptistkirken Nørresundby|Vodskov

18/01/2023

Velkommen til en formiddag fyldt med stærke budskaber i Baptistkirken, Vestergade 73, Nørresundby, hvor Fangekoret, ledet af Louise Adrian gæster kirken søndag 22. januar 2023 kl. 10.30.
Den resocialiserende indsats, som Louise Adrian står i spidsen for, hjælper indsatte med at få og opretholde en hverdag fri for kriminalitet. Fangekoret tilbyder et fællesskab og giver et indhold i hverdagen for de indsatte. De indsatte har selv skrevet teksterne. De handler bl.a. om livet i fængslet, om deres fejltrin, svigt af familien, skyld, tilgivelse og håb for fremtiden. Koret består udelukkende af mænd. Gennem sangen og musikken kommer de til orde, får reflekteret over deres liv og får mod til at blive livsduelige samfundsborgere igen.
Der opkræves ikke entre, men vi vil tillade os at indsamle en kollekt.