Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Fastemateriale 2023

11/01/2023

Årets fastemateriale er et samarbejde med Metodistkirken lavet af Aarhus-præsterne Maria Thaarup og Lasse Åbom. Titlen “havde du mig for øje” er hentet fra Salme 139 i Det gamle Testamente. Det er en salme om at være set og kendt af Gud. Fastetiden er en tid for selvransagelse. Vi ser på os selv og vores liv – og vi kan alt for nemt ende i selvbebrejdelse og skam. Men i denne faste vil vi gerne invitere dig til at se på dig og dit liv med Guds øjne. Undersøge de blikke, vi kaster på os selv og hinanden. Hvad betyder det, hvilke øjne vi ser hinanden med og hvilket blik Gud kaster på os?
Materialet er bygget op, så der er en læsning til hver dag i 40 dage. Derudover er der seks lidt længere kapitler, der introducerer ugens tema og stiller spørgsmål til refleksion – de kan bruges som oplæg til en gudstjeneste eller gruppesamtale.
Materialet bestilles på info@baptistkirken.dk senest 1. februar og vil blive sendt ud til menighederne, så det er fremme i ugerne op til fastetiden. Skriv hvilken adresse de skal sendes til og et tlf.nr. til advisering. Prisen er ikke helt fast endnu, da vi søger at få det så billigt som muligt, men vi vender tilbage med den så hurtigt som muligt.