Fra Roskilde til Rubura
24/10/2018
I sidste uge tilbragte Christoffer Bækgaard, Jan Haslund-Thomsen og Jakob Vagner også tiden i Rubura. Teamet var afsted for at se, hvordan Roskilde Baptistkirke kan engagere sig i mission i området. Under opholdet underviste Jan og Jakob på præsteskolen, og Christoffer og de to prædikede til en række gudstjenester og ungdomssamlinger i både Rubura og nærliggende kirker. De fik ligeledes lov til at bede for mange, hvoraf flere oplevede at blive helbredt for forskellige ting. Roskilde-holdets tur afsluttedes med besøg og gudstjenestedeltagelse i Musema.