Hvor er Gud midt i krisen?
15/04/2020
Den krise, vi gennemgår nu, giver ny aktualitet til det ældgamle og klassiske spørgsmål: Hvor er Gud midt i krisen? Hvorfor findes der lidelse og ondskab? Har Gud styr på tingene? Der er netop lanceret en ny podcast, der hedder Spadestik, som vil tage livtag med den slags spørgsmål på en måde, der ikke ender i alt for langhåret teologi og filosofi. Det er Ulrick Refsager Dam og Kristian Bonde-Nielsen, der står bag podcasten.
Den første podcast blev sendt torsdag i forrige uge, og gæsten, der skulle forsøge at sige noget fornuftigt om de store spørgsmål, var Ole Lundegaard, præst i Korskirken.
I sidste uge blev endnu et afsnit lagt ud, som følger samme tema. Det er Allan Ibsen, præst i Nørresundby-Vodskov, der taler om bøn i en krisetid.
Du kan finde Spadestik på Facebook og på Spotify.