Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Jenni Entrican har meldt afbud

21/11/2018

Desværre har præsidenten for EBF (European Baptist Federation) Jenni Entrican måttet melde afbud til Landskonferencen på lørdag. Generalsekretær Lone Møller-Hansen fortæller, at Jenni er faldet ned af en trappe i sit hjem og dels har slået hovedet og dels det ene ben, så hun lige nu ikke kan gå. Hun er derfor blevet frarådet at rejse.
”Det er rigtig ærgerligt. Til gengæld får vi bedre tid til vores drøftelser – især den indledende samtale om den kommende Fælleserklæring, som vil afgøre, hvad vi skal fokusere på de næste fem år i BaptistKirken,” siger formand Per Beck.
Desuden får LK2 besøg af Dave Stedman. Dave er uddannet på Spurgeons College og har fungeret som baptistpræst i mange år bl.a. i Canterbury Baptist Church. Lige nu er han leder af den tværkirkelige organisation African Pastors Fellowship, der arbejde med uddannelse af præster i central- og østafrika. APF arbejder sammen med baptistkirken i både Burundi og Rwanda.
LK2 afholdes på Rosborg Gymnasium i Vejle lørdag d. 24. november kl. 10-16. (Kaffe og morgenbrød fra kl. 9.30.) Tilmelding kan nu kun ske til Sekretariatet på info@baptistkirken.dk – allersenest i morgen torsdag.