Jesus Christ Superstar på Amager
07/03/2018
Købnerkirken indbyder til en storslået musikalsk oplevelse i påskeugen: Jesus Christ Superstar af Andrew Lloyd Webber & Tim Rice.
En rockmusical der har fascineret, provokeret og begejstret publikum i mere end 40 år af fremført af Gorgerne, et af de mest ambitiøse frivillige teatre i Danmark. Forestillingen har en mere menneskelig indgangsvinkel til Jesus og omhandler hans sidste dage inden Jesu død, hovedsagligt set fra Judas’ synspunkt, selvom vi også møder de andre apostle og menneskeskæbner i Jesu liv fortalt via nogle af musicalteatrets bedste sange.
Teatret Gorgerne har opført rock-operaen flere gange, blandt andet i Tivolis Koncertsal for fulde sale. Det bliver en voldsom, rørende og rockende teaterkoncert med et pulserende rockorkester fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Du kan vælge mellem to forestillinger: Fredag 30. marts kl. 19.30 (køb billet) og lørdag 31. marts kl. 19.30 (køb billet). Billetter á 150 kr. via billetto.dk. Det er også muligt at spise et påskemåltid i Café Julius forud for forestillingerne: Kalvecuvette med kartofler og lækre salater. Det er også muligt at vælge en vegetarbøf til det lækre tilbehør. Påskemiddagen koster kun 100 kr. ved køb sammen med billet til forestillingen. Læs mere på http://koebnerkirken.dk/2018/03/05/jcs/.