Johnny Cash 10-års jubilæum
25/10/2023
Søndag 29. oktober 2023 kl. 15.00 i Nyrup Baptistkirke kan du opleve forestillingen ’I Walk the Line’ for 25. gang. Det er præcis 10 år siden, at en gruppe halvgamle mænd, med fælles baggrund i Amager Gospelkor, skabte dette show med Johnny Cash sange. Siden har bl.a. 15 baptistkirker haft ’besøg af Johnny Cash’. Sangene er det primære indhold i et halvanden times program og mellem sangene bliver beretninger fra Johnny Cash’ liv fortalt i ord og billeder. Der er gratis adgang til jubilæumsshowet i Nyrup på søndag, men der bliver mulighed for at give en frivillig gave og at købe en kop kaffe mv. efter forestillingen.