Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Johnny Cash kommer til Lyngby

Søndag 8. marts kl. 19.00 byder Lyngby Baptistkirke (Odinsvej 1) på et multishow, I walk the line, der handler om livets vilkår med musik af Johnny Cash.
Sangene bliver det primære indhold i et varieret program på halvanden time. Mellem sangene vil beretninger fra Johnny Cash’ liv blive fortalt i ord og billeder. Deltagerne kan følge med i det trykte program og teksthæfte med alle sangene og teksterne vises også på storskærmen.
Johnny Cash kommer af gode grunde ikke selv. Men i stedet kommer en flok sangere og musikere fra Købnerkirken på Amager: Jan Kaas Henriksen, Kurt Reinhardt Pedersen, Kaare Lassen, Jesper Mølgaard, Jan Bergl og Jan Kornholt.
Der er gratis adgang.