Koncert med familien Ozolini fra Letland
12/07/2023
Tirsdag 15. august kl. 19.00 har Karmelkirken igen den glæde at byde velkommen til koncert med familien Ozolini, som gæster Nordjylland i august.
Familien kommer fra Letland og er et rigtig musikalsk familieforetagende. Der kommer fem voksne og tre børn, Faderen Egils Ozolini er baptistpræst og kunstmaler, men størstedelen af familien er professionelle musikere. Moderen Marta spiller klaver og orgel, hendes søster spiller fløjte, sønnen Peteris spiller violoncel, medens Parsla, som er et af børnene, spiller violin.
Der venter en dejlig musikalsk oplevelse, ligesom der også bliver lejlighed til at hilse på familien efter koncerten. Alle er velkomne.