Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Koncert med The Spirit of New Orleans i Nyrup

31/10/2018

Nyrup Borgerforening og Nyrup Baptistkirke inviterer til koncert søndag 11. november kl. 14.00 med jazzorkesteret The Spirit of New Orleans. Orkestret spiller ragtime, blues, marcher, lovesongs, evergreens, egne kompositioner og gospel og spirituals af høj kvalitet.
Udover de musikalske kvaliteter, lægger orkesteret stor vægt på at skabe stemning gennem en god kontakt til publikum med musik og sang langt ud over scenekanten.
Orkesteret blev dannet i 1990 med ønsket om at spille et repertoire bestående af gospel, spirituals, hymns og traditionel jazz. Musik med dybe rødder i grundlaget for New Orleans-jazzen. Orkesteret har været på utallige turneer. Givet flere hundrede koncerter rundt om i danske og udenlandske kirker, koncertsale, jazzklubber, jazzfestivaler, medvirket i radio og TV og udgivet flere bånd og CD-er.
Borgerforeningen og kirken glæder sig til at byde naboer og andre hjertelig velkommen til koncerten, hvor der er gratis adgang. Der vil være en indsamling til dækning af eftermiddagens udgifter.
Koncerten foregår i Nyrup Baptistkirke på Kirkestræde 4 og efter koncerten sælges kaffe, øl, sodavand, boller og lagkage.
Yderligere oplysninger om koncerten kan fås hos Oluf Jensen på 4085 4791.