Ledelsen afslutter sin rundtur
28/02/2018
I aften, onsdag aften, er ledelsen på besøg i Korskirken i Herlev. Først bydes der på fællesspisning, hvor repræsentanter for ledelsen vil mødes med menighedens medlemmer. Bagefter er der sat tid af til en samtale med menighedsrådet.
Den sidste aftale omkring et menighedsbesøg er faldet på plads, således at repræsentanter for ledelsen deltager i en gudstjeneste i Chin Baptist Church i Skjern palmesøndag, 25. marts. Også denne gudstjeneste efterfølges af et møde med menighedsrådet. Hermed har repræsentanter fra ledelsen besøgt alle 54 baptistmenigheder i løbet af de sidste tre år.