Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ledere fra BaptistKirken, BBU og spejderne mødes

Hvert år mødes ledelserne for BaptistKirken, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund samt Danske Baptisters Spejderkorps på en weekend. Dette års møde finder sted fredag-lørdag i denne uge.
Ca. 25 unge og voksne finder vej til Colleruphus, en spejderhytte nord for København, for at være sammen. Der holdes både separate møder og et fælles møde. Spejderne sætter i år dagsordenen for det fælles møde lørdag formiddag.
Inden da har ledelsen i BaptistKirken fredag haft indtil flere møder. Om formiddagen mødes ledelsen med de ansatte, Ulla Holm, Gitte Elleby Jørgensen og Morten Kjær Kofoed foruden Lone Møller-Hansen, der normalt deltager i ledelsesmøderne.
Efter frokost kommer Internationalt Missionsudvalg til møde, hvor der skal tænkes nyt omkring repræsentanter i Burundi og Rwanda efter sommerferien, hvor familien Hylleberg tager hjem.
Endelig mødes ledelsen med redaktionen af baptist.dk, bl.a. redaktør Hanne Kiel, for at tale om bladets nutid og fremtid.